Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd

Noteringar:

Bjersgård bebyggdes i mitten av 1500-talet av riksrådetMogens Gyldenstierne med tvenne mitt emot varandra liggande korsvirkeshus på holmen i den lilla sjön. Dessa byggnader revs på 1850-talet, och på samma plats uppfördefriherre Eric Gyllenstierna den nuvarande huvudbyggnaden av sten i två våningar i italiensk villastil. Den omges avstor vacker park.

Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad, Søn af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (d. 1517), tjente først Kong Hans som Smaadreng, senere Kongens Svigersøn, Markgreven af Brandenborg, og derpaa Hertugen af Württemberg. Under Otte Krumpens Tog til Sverige 1520 førte han Rigsbanneret; i det blodige Langfredagsslag ved Upsala blev han haardt saaret, men reddet af den unge Peder Skram og fik Ridderslaget af Kong Christians egen Haand ved Kroningen i Stockholm. Kort efter rejste han udenlands, besøgte det hellige Land, hvor han efter Tidens Skik badede sig i Jordans Vande, og blev slaaet til "Ridder af den hellige Grav". Dels paa Hen-, dels paa Tilbagevejen besøgte han Cypern, Kreta og Rhodus, og da denne Ø netop paa denne Tid (No v. 1522) fratoges Johanniterridderne af Sultan Suleiman II, er det vel ikke helt usandsynligt, at M. Gyldenstjerne har deltaget i denne berømte Kamp.

Familj/Make/Maka: Helle Ebbesdatter Ulfeldt. Helle (dotter till Ebbe Knudsen Ulfeldt till Svenstorp och Lene Holgersdatter Ulfstand till Svenstorp) föddes cirka 1560; dog den 20 Aug 1608 i Biersgaard, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

1. Laxmand Gyldenstierne till Biersgård föddes cirka 1582 i Biersgaard, Danmark.

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd

Noteringar:

Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad, Søn af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (d. 1517), tjente først Kong Hans som Smaadreng, senere Kongens Svigersøn, Markgreven af Brandenborg, og derpaa Hertugen af Württemberg. Under Otte Krumpens Tog til Sverige 1520 førte han Rigsbanneret; i det blodige Langfredagsslag ved Upsala blev han haardt saaret, men reddet af den unge Peder Skram og fik Ridderslaget af Kong Christians egen Haand ved Kroningen i Stockholm. Kort efter rejste han udenlands, besøgte det hellige Land, hvor han efter Tidens Skik badede sig i Jordans Vande, og blev slaaet til "Ridder af den hellige Grav". Dels paa Hen-, dels paa Tilbagevejen besøgte han Cypern, Kreta og Rhodus, og da denne Ø netop paa denne Tid (No v. 1522) fratoges Johanniterridderne af Sultan Suleiman II, er det vel ikke helt usandsynligt, at M. Gyldenstjerne har deltaget i denne berømte Kamp.

Mogens gift Anne Mouridsdatter Sparre till Svaneholm. Anne (dotter till Mourids Jepsen Sparre till Svaneholm och Bjärsgård och Karin Pedersdatter Höeg (Banner)) föddes cirka 1510; dog den 1 Aug 1564 i Skurup (M). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Länsman på Bygholm

Noteringar:

Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, --1517, Rigsraad, til Restrup og Iversnæs, Søn af Knud Henriksen (d. 1467), Lensmand paa Bygholm, som han fik i Pant efter Faderen, og fra 1492 tillige paa Tørning i Nordslesvig, ledsagede 1486 Kong Hans til Norge, var 1488 Rigsraad og Ridder og deltog i den følgende Tid hyppig i Togene mod Sverige, hvor han især skal have udmærket sig i Slaget ved Rødebro 1497. I Aaret 1505 deltog han som Rigsraad i den store Kalmardom, hvorved den svenske Adels Godser i Danmark konfiskeredes. Aaret efter tilskjødede Kong Hans ham derfor al den Arvelod i Gammel Estrup, Frøberg,Vemmetofte, Barsebæk og Hammer Hovedgaarde, som kunde tilfalde Fru Margrethe Brock og hendes Ægtefælle, den svenske Niels Clausen (Sparre), efter hendes Fader, Hr. Lave B.; i Aaret 1540 blev dette Gods dog tilbagegivet mod Erstatning af Kronen til H. G.s Arvinger. H. G. deltog endnu i Christian II's Tid i forskjellige Rigsraadsmøder og døde paa Iversnæs (Wedellsborg) 14. Nov. 1517. Han begravedes i St. Hans Kloster i Odense, hvortil han som from Katholik havde skjænket betydeligt Gods saa vel som til andre Kirker. Han havde ogsaa, formodentlig i sin Ungdom, gjort en Rejse til det hellige Land. Senere inddroge hans Sønner det af H. G. og hans Forfædre til Kirker og Klostre skjænkede Messegods og skiftede det mellem sig, til stor Ærgrelse for Bille-Slægten, der ogsaa havde Del i dette Messegods, men som endnu efter 1536 haabede, at «den gamle Skikkelse paa Kirker og Klostre, Guds Lære og Tjeneste herefter igjen maatte opkomme». -- I sit Ægteskab med Karen Bille, Datter af Bent B. til Søholm, skal H. G. have haft 22 Børn, hvoraf dog mange døde i en ung Alder. I Aaret 1530 foretoges en foreløbig Deling mellem Sønnerne Knud, Biskop i Odense, Mogens, Jørgen, Otte, Christoffer, Gabriel og Datteren Margrethe,der senere ægtede Erik Banner (I, 514). Iversnæs saa vel som Bygholm-Pantet forblev dog uskiftet hos Fru Karen Bille, der først døde 8. April 1540.

Henrik gift Karen Bentsdatter Bille. Karen (dotter till Bent Torbernsen Bille till Söholm och Egede och Ermegard Eggertsdatter Frille till Sandholt) föddes cirka 1465; dog 1540. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Länsman på Laholm

Noteringar:

Mourids Jepsen Sparre residerade på den gamla Skurups gård, som han övertagit efter sin bror Oluf Jepsen, i sin tur efterträdare till Jep Tulesen. Liksom många andra av sin tids skånska herremän låg Mourids Jepsen i fejd med den mäktige ärkebiskopen i Lund, Birger Gunnersen. Riddar Mourids, som var hövitsman på Köpenhamns slott och riksråd, hade av kungen fått Lindholmen och Laholms slott i pant och Birridsholm i Färs härad som län. För att bättre kunna försvara sin egendom flyttade riddar Mourids 1530 fädernegården Skurup till den nya platsen vid Svansjöns strand. Han hade redan 1527 av kung Frederik I erhållit ett gåvobrev på att få behålla allt byggnadsmaterial från den av kungen beordrade rivningen av Birridsholm. Mourids Jepsen dog 1534 och lämnade Svaneholm i arv till sonen Jacob och dottern Anne, gift med riksrådet Mogens Gyldenstierne.

Mourids gift Karin Pedersdatter Höeg (Banner). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd och Länsman på Aalborghus och Bygholm

Noteringar:

Gyldenstierne, Knud Henriksen, --1467, Rigsraad, Søn af ovennævnte Henrik Knudsen Gyldenstierne (d. 1456), blev slaaet til Ridder ved Christoffer af Bajerns Kroning 1443 og tjente siden som Hofsinde ved denne Konges Hof. Lidt inde i Christian I's Tid kom han ind i Rigsraadet, endnu medens hans Fader var dettes ældste Medlem; Faderen døde dog lige efter, og selv vides K. H. Gyldenstierne ikke at have spillet nogen politisk Rolle. Endnu ung døde han 1467 og blev begravet hos St. Hansbrødrene i Odense; hans Hustru, Hilleborg Ottesdatter Skinkel, overlevede ham og døde først 1494. Denne Mand, hvis Levnedsløb er saa lidet mærkeligt, har dog opnaaet en vis Navnkundighed, i det man har tillagt ham den Tanke at blive Danmarks Konge efter Christoffer af Bajerns uventede Død 1448. Huitfeldt fortæller derom, at da Svenskerne havde valgt sig en Særkonge i Carl Knutsson, «bleve de danske foraarsagede at se dennem og om efter en Herre og Konge; paa de Tider var en af vore danske Riddere, som havde gjort sig stor Forhaabning derpaa, hvis Navn skal forblive her uformeldt». Huitfeldts Kilde er i dette Tilfælde som saa ofte Svaning, der heller ikke nævner Ridderens Navn; dette erfarer man derimod af Cornelius Hamsfort, som fortæller herom i sin Biografi af K. H.s Sønnesøn og Navne, Biskoppen af Odense. Det er altsaa en Slægttradition i Familien Gyldenstierne; dog ses den kun at have gaaet ud paa, at Enkedronning Dorothea skulde have haft Lyst til at ægte K. H. Selv i denne formindskede Skikkelse er Sagnet meget usandsynligt; K. H. Gyldenstierne var i alt Fald allerede 1446 forlovet med sin senere Hustru, og dette gjør jo Dronningens Ønske lidet troligt og vanskelig opfyldeligt. Hvorledes det end forholder sig hermed, tør man vistnok med fuld Sikkerhed sige, at der aldeles ikke var Tale om at gjøre den unge K. H. Gyldenstierne til Danmarks Konge; det vilde stride fuldstændig mod hele Tidsalderens Tænkesæt, og naar man har henvist til, at Adelsmanden Carl Knutsson dog blev taget til Konge i Sverige, vare Forholdene her jo i alle Maader anderledes end i Danmark. Hvad nyere Forfattere have udmalet om den danske Tronprætendent i 1448, er da ganske løse og usandsynlige Gætninger.

Knud gift Hilleborg Ottesdatter Skinkel (Söblade) till Iversnaes. Hilleborg (dotter till Otte Bernekesen Skinkel (Söblade) till Ivernaes och Enggard och Cecilie Ludvigsdatter Barsebek) dog den 5 Feb 1468. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

til Egede og Søholm, fik på sin faders vegne indførsel i fru Anne Lunges Gods, skrives 1464 til Søholm, som han som den ældste søn havde arvet, fik 1466 forlening på alle 40 marks sager, men idømtes selv 1468 en bøde på 40 mrk. for at have fængslet en kvinde, var 1472 i fængsel i Sverige, solgte s. å. sin part i Svanholm til Peder Bille, 1475-79 høvedsmand på Tranekjær, var 1481 rigsråd, 1483 ridder og beseglede da håndfæstningen, var s. å. værge for Anne Eriksdatter Bille, 1483-1486 lensmand på Næsbyhoved, 1486-1494 på Helsingborg, holdt 1491 skifte med sin svoger Oluf Stigsen, var s. å. med kongen i Norge, mødte 1492 på skiftet efter faderen

Bent gift Ermegard Eggertsdatter Frille till Sandholt. Ermegard (dotter till Eggert Christiernsen Frille till Sandholt och Anne Iversdatter Jul af Sönderjylland) dog cirka 1504. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Jep gift Else Henningsdatter Meinstorf. Else (dotter till Henning Meinstorf till Svaneholm och Berete Aagesdatter Ulfeldt) dog den 30 Mar 1505. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riddare, Länsman i Lund på Mors, Jylland

Noteringar:

til Eskjær og Vang (Kjær H.)Nævnes 1449 sammen med Bo Høeg og Mikkel Due, var 1466 Ridder og Høvedsmand paa Lundenæs i Bølling H. (Per Høgh, R. af Levndenis), levede 1472, men var + 1485, antog sit mødrene Navn, men beholdt sit fædrende Vaaben

Peder gift Kirsten Henriksdatter Reberg. [Familjeöversikt] [Familjediagram]