Familj/Make/Maka: Albert Friis. Albert (son till Iver Andersen Friis till Haraldskjaer och Sophie Albertsdatter Glob) föddes den 8 Jun 1542 i Haraldskjaer, Vejle, Danmark; dog den 24 Apr 1601 i Ribershus, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

1. Margrete Albertsdatter Friis till Rugballegaard föddes cirka 1589 i Haraldskjaer, Vejle, Danmark.

Christoffer gift Anne Tönnesdatter Parsberg. Anne (dotter till Tönne Vernersen Parsberg till Harrested och Örtofta och Ingeborg Predbjörnsdatter Podebusk) föddes den 29 Maj 1525; dog den 3 Sep 1587 i Ivernaes, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Länsman på Bygholm

Noteringar:

Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, --1517, Rigsraad, til Restrup og Iversnæs, Søn af Knud Henriksen (d. 1467), Lensmand paa Bygholm, som han fik i Pant efter Faderen, og fra 1492 tillige paa Tørning i Nordslesvig, ledsagede 1486 Kong Hans til Norge, var 1488 Rigsraad og Ridder og deltog i den følgende Tid hyppig i Togene mod Sverige, hvor han især skal have udmærket sig i Slaget ved Rødebro 1497. I Aaret 1505 deltog han som Rigsraad i den store Kalmardom, hvorved den svenske Adels Godser i Danmark konfiskeredes. Aaret efter tilskjødede Kong Hans ham derfor al den Arvelod i Gammel Estrup, Frøberg,Vemmetofte, Barsebæk og Hammer Hovedgaarde, som kunde tilfalde Fru Margrethe Brock og hendes Ægtefælle, den svenske Niels Clausen (Sparre), efter hendes Fader, Hr. Lave B.; i Aaret 1540 blev dette Gods dog tilbagegivet mod Erstatning af Kronen til H. G.s Arvinger. H. G. deltog endnu i Christian II's Tid i forskjellige Rigsraadsmøder og døde paa Iversnæs (Wedellsborg) 14. Nov. 1517. Han begravedes i St. Hans Kloster i Odense, hvortil han som from Katholik havde skjænket betydeligt Gods saa vel som til andre Kirker. Han havde ogsaa, formodentlig i sin Ungdom, gjort en Rejse til det hellige Land. Senere inddroge hans Sønner det af H. G. og hans Forfædre til Kirker og Klostre skjænkede Messegods og skiftede det mellem sig, til stor Ærgrelse for Bille-Slægten, der ogsaa havde Del i dette Messegods, men som endnu efter 1536 haabede, at «den gamle Skikkelse paa Kirker og Klostre, Guds Lære og Tjeneste herefter igjen maatte opkomme». -- I sit Ægteskab med Karen Bille, Datter af Bent B. til Søholm, skal H. G. have haft 22 Børn, hvoraf dog mange døde i en ung Alder. I Aaret 1530 foretoges en foreløbig Deling mellem Sønnerne Knud, Biskop i Odense, Mogens, Jørgen, Otte, Christoffer, Gabriel og Datteren Margrethe,der senere ægtede Erik Banner (I, 514). Iversnæs saa vel som Bygholm-Pantet forblev dog uskiftet hos Fru Karen Bille, der først døde 8. April 1540.

Henrik gift Karen Bentsdatter Bille. Karen (dotter till Bent Torbernsen Bille till Söholm och Egede och Ermegard Eggertsdatter Frille till Sandholt) föddes cirka 1465; dog 1540. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Länsman på Holbaek slott och Lindholmen

Noteringar:

Tønne Vernersen Parsberg, død omkring 1522, til Harrested og Ørtofte, Rigsraad, var Broder til Jørgen Parsberg og Lensmand paa Holbæk Slot og paa Lindholm; det sidste havde han i 1486 og endnu 1501. 1487 var han Ridder og Rigsraad, og i Aarene 1502 og 1504 sad han som Høvedsmand paa Varberg; endelig havde han til sin Død Gaardstange Len i Skaane. Parsberg blev meget benyttet ved de idelige Forhandlinger, som i Aarene 1504-13 førtes med de svenske ved Møder snart i Kalmar, snart i Halmstad, Helsingborg, Malmø eller København, en enkelt Gang deltog Parsberg ogsaa i en Forhandling med Lybekkerne. T. Parsberg levede endnu 21. Juli 1520, men var død 1522. Han var gift første gang med sin Svogers Stifdatter Maren Knudsdatter Has til Ørtofte, 2. gang med Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk, der beholdt Gaardstange Len og endnu oplevede Grevens Fejde, da Bønderne afbrændte hendes Gaard. Hun døde ved Paasketid 1542.

Tönne gift Ingeborg Predbjörnsdatter Podebusk. Ingeborg (dotter till Predbjörn Podebusk till Vosborg och Vibeke Eriksdatter Rosencrantz till Bidstrup) dog cirka 1542 i Horsens, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd och Länsman på Aalborghus och Bygholm

Noteringar:

Gyldenstierne, Knud Henriksen, --1467, Rigsraad, Søn af ovennævnte Henrik Knudsen Gyldenstierne (d. 1456), blev slaaet til Ridder ved Christoffer af Bajerns Kroning 1443 og tjente siden som Hofsinde ved denne Konges Hof. Lidt inde i Christian I's Tid kom han ind i Rigsraadet, endnu medens hans Fader var dettes ældste Medlem; Faderen døde dog lige efter, og selv vides K. H. Gyldenstierne ikke at have spillet nogen politisk Rolle. Endnu ung døde han 1467 og blev begravet hos St. Hansbrødrene i Odense; hans Hustru, Hilleborg Ottesdatter Skinkel, overlevede ham og døde først 1494. Denne Mand, hvis Levnedsløb er saa lidet mærkeligt, har dog opnaaet en vis Navnkundighed, i det man har tillagt ham den Tanke at blive Danmarks Konge efter Christoffer af Bajerns uventede Død 1448. Huitfeldt fortæller derom, at da Svenskerne havde valgt sig en Særkonge i Carl Knutsson, «bleve de danske foraarsagede at se dennem og om efter en Herre og Konge; paa de Tider var en af vore danske Riddere, som havde gjort sig stor Forhaabning derpaa, hvis Navn skal forblive her uformeldt». Huitfeldts Kilde er i dette Tilfælde som saa ofte Svaning, der heller ikke nævner Ridderens Navn; dette erfarer man derimod af Cornelius Hamsfort, som fortæller herom i sin Biografi af K. H.s Sønnesøn og Navne, Biskoppen af Odense. Det er altsaa en Slægttradition i Familien Gyldenstierne; dog ses den kun at have gaaet ud paa, at Enkedronning Dorothea skulde have haft Lyst til at ægte K. H. Selv i denne formindskede Skikkelse er Sagnet meget usandsynligt; K. H. Gyldenstierne var i alt Fald allerede 1446 forlovet med sin senere Hustru, og dette gjør jo Dronningens Ønske lidet troligt og vanskelig opfyldeligt. Hvorledes det end forholder sig hermed, tør man vistnok med fuld Sikkerhed sige, at der aldeles ikke var Tale om at gjøre den unge K. H. Gyldenstierne til Danmarks Konge; det vilde stride fuldstændig mod hele Tidsalderens Tænkesæt, og naar man har henvist til, at Adelsmanden Carl Knutsson dog blev taget til Konge i Sverige, vare Forholdene her jo i alle Maader anderledes end i Danmark. Hvad nyere Forfattere have udmalet om den danske Tronprætendent i 1448, er da ganske løse og usandsynlige Gætninger.

Knud gift Hilleborg Ottesdatter Skinkel (Söblade) till Iversnaes. Hilleborg (dotter till Otte Bernekesen Skinkel (Söblade) till Ivernaes och Enggard och Cecilie Ludvigsdatter Barsebek) dog den 5 Feb 1468. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

til Egede og Søholm, fik på sin faders vegne indførsel i fru Anne Lunges Gods, skrives 1464 til Søholm, som han som den ældste søn havde arvet, fik 1466 forlening på alle 40 marks sager, men idømtes selv 1468 en bøde på 40 mrk. for at have fængslet en kvinde, var 1472 i fængsel i Sverige, solgte s. å. sin part i Svanholm til Peder Bille, 1475-79 høvedsmand på Tranekjær, var 1481 rigsråd, 1483 ridder og beseglede da håndfæstningen, var s. å. værge for Anne Eriksdatter Bille, 1483-1486 lensmand på Næsbyhoved, 1486-1494 på Helsingborg, holdt 1491 skifte med sin svoger Oluf Stigsen, var s. å. med kongen i Norge, mødte 1492 på skiftet efter faderen

Bent gift Ermegard Eggertsdatter Frille till Sandholt. Ermegard (dotter till Eggert Christiernsen Frille till Sandholt och Anne Iversdatter Jul af Sönderjylland) dog cirka 1504. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Hövitsman på Holbaek

Noteringar:

til Stierberg, kom til sin Farbroder i Danmark, var 1443 Ridder og Høvedsmand paa Helbæk Slot, beseglede 1448 Christoffer af Bayerns Testamente, var 1454 paa Sjællandsfarers Landsting, 1456 udsendt til Köln, hvor han afsluttede en Forbundstraktat mellem Danmark og Frankrig ("miles et capitaneus castrorum et patrie Holbekensis et Styrburgensis Dacie et Alamannie etc. conciliarius"), nævnes 1457 som Hr. Verner af Holbæk, 1458 Medlem af et til Danzig affærdiget Gesandtskab, 1459 (paa Holbæk) Fredsforhandler i Lübeck, 1460 Vidne for et af Kong Christiern udstedt Brev, medbeseglede 1463 et af Fru Karine Nielsdatter af Woldorp udstedt Skøde (Segl), 1466 i Kongens Raad (af Holbæk), Sendebud i Maastricht og ved Kejserhoffet, 1467 og 1469 udsendt til Nederlandene, tog 1472, 1473 og 1476 Del i Møderne i Kalmar, var 1473 Høvedsmand paa Holbæk og sad i Landsdommers Sted paa Sjællandsfars Landsting, 1475 paa Københavns Retterting, 1477 Sendebud i Dresden, 1478 nærværende paa Køge Raadhus, 1482 i Forsamlingen af Rigstander i Kalundborg, vistnok til sin Død 1484 Høvedsmand paa Holbæk.

Parsberg, Verner, --1487, til «Stirberg», Rigsraad, var Søn af Verner Parsberg og Margarethe Schenck v. Reicheneck og er sikkert født i Nürnberg, hvor hans Fader var Høvedsmand. Hans Farbroder Christoffer Parsberg, hvem Christoffer af Bajern drog med sig til Danmark, har utvivlsomt ført ham her til Landet, hvor han i Modsætning til Farbroderen tog blivende Ophold; han blev (før 1454) Ridder og Rigsraad, fik Holbæk Slot i Forlening, som han vistnok beholdt til sin Død, og tog sig her en Hustru, Anne Tønnesdatter Rønnow. Men Parsberg synes da ogsaa at have ydet sit nye Fædreland væsentlige Tjenester som en meget benyttet Diplomat. Parsberg blev saaledes 1456 sendt til Køln, hvor han afsluttede en Forbundstraktat mellem Danmark og Frankrig; 1458 var han Medlem af det til Danzig affærdigede Gesandtskab, der skulde slutte Traktat med Kongen af Polen; 1466 ledsagede Parsberg Bisperne af Viborg og Lybek til Maastricht for at aftale en Handels- og Forbundstraktat med Hertugerne af Burgund, Bretagne og Normandiet, ligesom han besøgte sin Hjemstavn Nurnberg for at pleje nogle Forhandlinger ved Kejserhoffet. Atter 1467 og 1469 sendtes han sammen med de 2 nævnte Bisper til Nederlandene, bl. a. for at forhandle med Kongen af England, ligesom Parsberg ogsaa 1472, 1473 og 1476 tog Del i Møderne med de svenske i Kalmar. Endelig var han med i det Gesandtskab, som 1477 affærdigedes til Dresden for at fremføre Junker Hans' Bejlen til Kurfyrstens Datter. Hvor meget han end saaledes færdedes udenrigs, synes han dog ikke at have forsømt Lejligheden til at gjøre sig fortrolig med de indre Forhold her i Danmark, thi alt 1473 fungerede han lejlighedsvis paa Sjællands Landsting som Landsdommer. V. Parsberg døde 1487 og er Stamfader til de danske Parsberger.

Verner gift Anne Tönnesdatter Rönnow. Anne (dotter till Tönne Nicolausen Rönnow och Margrethe Henriksdatter van Siggem) dog cirka 1474. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd

Noteringar:

Podebusk, Predbjørn, -1541, til Vosborg, Rigsraad, var Søn af Hr. Claus Podebusk til Vosborg og Fru Jytte Moltke og maa være født omtr. 1460. Efter sin Fader arvede han Vosborg i Jylland og Kjørup i Fyn (Skam Herred); ved sit første Giftermaal, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, Datter af den bekjendte Rigshofmester Erik Ottesen Rosenkrantz, kom han i Besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middel-som Herred) og forskjellige Pantelen. Efter sin første Hustrus Død ægtede han, omtr. 1512, en rig Enke, Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, der som eneste Datter af den rige Rigsraad Mourids Nielsen Gyldenstierne. (VI, 392) havde arvet Aagaard i Vendsyssel med stort Godstilliggende og Bregentved i Sjælland, og som efter sin første Mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skaane (IX, 526), var kommen i Besiddelse af Karsholm i Skaane. Alle disse Ejendomme kom P. Podebusk i Besiddelse af og blev saaledes en af de rigeste Mænd i Landet, maaske heri alene overgaaet af Hr. Mogens Gøye.

Predbjörn gift Vibeke Eriksdatter Rosencrantz till Bidstrup. Vibeke (dotter till Erik Ottesen Rosencrantz till Björnholm och Sophie Henriksdatter Gyldenstierne till Boller) föddes 1460 i Bidstrup, Danmark; dog 1506; begravdes i Korsbrödre Kloster, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]