Familj/Make/Maka: Christoffer Henriksen Gyldenstierne till Ivernaes. Christoffer (son till Henrik Knudsen Gyldenstierne till Restrup och Ivernaes och Karen Bentsdatter Bille) dog den 19 Feb 1562 i Ivernaes, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

1. Ingeborg Christoffersdatter Gyldenstierne föddes cirka 1546 i Ivernaes, Danmark; dog den 6 Sep 1591 i Haraldskjaer, Vejle, Danmark.

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Länsman på Holbaek slott och Lindholmen

Noteringar:

Tønne Vernersen Parsberg, død omkring 1522, til Harrested og Ørtofte, Rigsraad, var Broder til Jørgen Parsberg og Lensmand paa Holbæk Slot og paa Lindholm; det sidste havde han i 1486 og endnu 1501. 1487 var han Ridder og Rigsraad, og i Aarene 1502 og 1504 sad han som Høvedsmand paa Varberg; endelig havde han til sin Død Gaardstange Len i Skaane. Parsberg blev meget benyttet ved de idelige Forhandlinger, som i Aarene 1504-13 førtes med de svenske ved Møder snart i Kalmar, snart i Halmstad, Helsingborg, Malmø eller København, en enkelt Gang deltog Parsberg ogsaa i en Forhandling med Lybekkerne. T. Parsberg levede endnu 21. Juli 1520, men var død 1522. Han var gift første gang med sin Svogers Stifdatter Maren Knudsdatter Has til Ørtofte, 2. gang med Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk, der beholdt Gaardstange Len og endnu oplevede Grevens Fejde, da Bønderne afbrændte hendes Gaard. Hun døde ved Paasketid 1542.

Tönne gift Ingeborg Predbjörnsdatter Podebusk. Ingeborg (dotter till Predbjörn Podebusk till Vosborg och Vibeke Eriksdatter Rosencrantz till Bidstrup) dog cirka 1542 i Horsens, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Hövitsman på Holbaek

Noteringar:

til Stierberg, kom til sin Farbroder i Danmark, var 1443 Ridder og Høvedsmand paa Helbæk Slot, beseglede 1448 Christoffer af Bayerns Testamente, var 1454 paa Sjællandsfarers Landsting, 1456 udsendt til Köln, hvor han afsluttede en Forbundstraktat mellem Danmark og Frankrig ("miles et capitaneus castrorum et patrie Holbekensis et Styrburgensis Dacie et Alamannie etc. conciliarius"), nævnes 1457 som Hr. Verner af Holbæk, 1458 Medlem af et til Danzig affærdiget Gesandtskab, 1459 (paa Holbæk) Fredsforhandler i Lübeck, 1460 Vidne for et af Kong Christiern udstedt Brev, medbeseglede 1463 et af Fru Karine Nielsdatter af Woldorp udstedt Skøde (Segl), 1466 i Kongens Raad (af Holbæk), Sendebud i Maastricht og ved Kejserhoffet, 1467 og 1469 udsendt til Nederlandene, tog 1472, 1473 og 1476 Del i Møderne i Kalmar, var 1473 Høvedsmand paa Holbæk og sad i Landsdommers Sted paa Sjællandsfars Landsting, 1475 paa Københavns Retterting, 1477 Sendebud i Dresden, 1478 nærværende paa Køge Raadhus, 1482 i Forsamlingen af Rigstander i Kalundborg, vistnok til sin Død 1484 Høvedsmand paa Holbæk.

Parsberg, Verner, --1487, til «Stirberg», Rigsraad, var Søn af Verner Parsberg og Margarethe Schenck v. Reicheneck og er sikkert født i Nürnberg, hvor hans Fader var Høvedsmand. Hans Farbroder Christoffer Parsberg, hvem Christoffer af Bajern drog med sig til Danmark, har utvivlsomt ført ham her til Landet, hvor han i Modsætning til Farbroderen tog blivende Ophold; han blev (før 1454) Ridder og Rigsraad, fik Holbæk Slot i Forlening, som han vistnok beholdt til sin Død, og tog sig her en Hustru, Anne Tønnesdatter Rønnow. Men Parsberg synes da ogsaa at have ydet sit nye Fædreland væsentlige Tjenester som en meget benyttet Diplomat. Parsberg blev saaledes 1456 sendt til Køln, hvor han afsluttede en Forbundstraktat mellem Danmark og Frankrig; 1458 var han Medlem af det til Danzig affærdigede Gesandtskab, der skulde slutte Traktat med Kongen af Polen; 1466 ledsagede Parsberg Bisperne af Viborg og Lybek til Maastricht for at aftale en Handels- og Forbundstraktat med Hertugerne af Burgund, Bretagne og Normandiet, ligesom han besøgte sin Hjemstavn Nurnberg for at pleje nogle Forhandlinger ved Kejserhoffet. Atter 1467 og 1469 sendtes han sammen med de 2 nævnte Bisper til Nederlandene, bl. a. for at forhandle med Kongen af England, ligesom Parsberg ogsaa 1472, 1473 og 1476 tog Del i Møderne med de svenske i Kalmar. Endelig var han med i det Gesandtskab, som 1477 affærdigedes til Dresden for at fremføre Junker Hans' Bejlen til Kurfyrstens Datter. Hvor meget han end saaledes færdedes udenrigs, synes han dog ikke at have forsømt Lejligheden til at gjøre sig fortrolig med de indre Forhold her i Danmark, thi alt 1473 fungerede han lejlighedsvis paa Sjællands Landsting som Landsdommer. V. Parsberg døde 1487 og er Stamfader til de danske Parsberger.

Verner gift Anne Tönnesdatter Rönnow. Anne (dotter till Tönne Nicolausen Rönnow och Margrethe Henriksdatter van Siggem) dog cirka 1474. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd

Noteringar:

Podebusk, Predbjørn, -1541, til Vosborg, Rigsraad, var Søn af Hr. Claus Podebusk til Vosborg og Fru Jytte Moltke og maa være født omtr. 1460. Efter sin Fader arvede han Vosborg i Jylland og Kjørup i Fyn (Skam Herred); ved sit første Giftermaal, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, Datter af den bekjendte Rigshofmester Erik Ottesen Rosenkrantz, kom han i Besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middel-som Herred) og forskjellige Pantelen. Efter sin første Hustrus Død ægtede han, omtr. 1512, en rig Enke, Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, der som eneste Datter af den rige Rigsraad Mourids Nielsen Gyldenstierne. (VI, 392) havde arvet Aagaard i Vendsyssel med stort Godstilliggende og Bregentved i Sjælland, og som efter sin første Mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skaane (IX, 526), var kommen i Besiddelse af Karsholm i Skaane. Alle disse Ejendomme kom P. Podebusk i Besiddelse af og blev saaledes en af de rigeste Mænd i Landet, maaske heri alene overgaaet af Hr. Mogens Gøye.

Predbjörn gift Vibeke Eriksdatter Rosencrantz till Bidstrup. Vibeke (dotter till Erik Ottesen Rosencrantz till Björnholm och Sophie Henriksdatter Gyldenstierne till Boller) föddes 1460 i Bidstrup, Danmark; dog 1506; begravdes i Korsbrödre Kloster, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Byfogde, Hövitsman

Noteringar:

fra 1442 Byfoged (Schultheiss) i Nürnberg, var 1430 Høvedsmand i Rigskontingentet under Kampene med Hussitterne, 1443 Høvedsmand i Nürnbergernes Fejde med Herrerne af Waldenfels - død 2 Nov. 1455. Til hans Minde er i Koret i St. Lorenz Kirke i Nürnberg ophængt et prægtigt, ottekantet Ligskjold med hans Vanben, omkring hvilket læses hans Navn, Dødsaar og Datum

Verner gift Margrethe Schenk von Reicheneck. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

hendes Vaaben var en rød Rose i hvidt Feltog paa Hjelmen to af hvidt og rødt delte Vesselhorn

Andra Händelser:

• Yrke: Väpnare och Hövitsman

Noteringar:

var 1399 Væbner, kaldes Hr. Nicolausson og Fætter til Detlev Rauen og Henneke Kreyge Rønnow, var s. A. under Navnet Timmen Reynow Vidne med Hertug Gerhard, var siden Formynder for og Raad hos denne Hertugs Enke og deltog i Overfaldet paa Dronning Margrethes Tilhænger Bispen af Slesvig, beseglede 1411 paa Hertuginde Elisabeths Side Forliget i Kolding og blev s. A. sagsøgt med sin Broder Markvard for Bispens Tilfangetagelse, gik 1413 over til det danske Parti, blev Høvedsmand paa Fresenborg, men maatte 1416 under Frisernes Angreb flygte fra Borgen, siges at have mistet meget Gods 1417 bl. a. Nybøl i Angel, som Holstenerne tog, var 1419 Høvedsmand paa Ærø, angives urigtig at være falden 1420 ved Immervad, thi 1421 beseglede han ligesom Hr. Eler Rønnow Vidnet af Viborg Landsthing om, at Sønderjylland hører til Danmarks Rige, og først 1422 faldt han under de Danskes Angreb paa Borgen i Tønder.

Tönne gift Margrethe Henriksdatter van Siggem. Margrethe (dotter till Henrik Siggem) dog (efter 1413). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

der 1413 indehavde Nybølgaard af Jurien Krummedige

Noteringar:

til Vosborg, nævnes 1431, fik 1435 Egholm overdraget af sin Fætter hr. Henning, solgte 1443 Godset Vilmnitz paa Rygen og beseglede da hans Svigerfader Hr. Evert Moltke, solgte s. A. Bolbroholtgaard (Holmans H.) til hr. Claus Rønnow og 1461 Brødbæk (Hjerm H.) til sin kjære "Oem" Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, solgte 1468 Gods til sin Svigersøn Erasmus Steenwege, levede 1474, men var + 20 Apr. 1477 FORBEHOLD: måske anden mor

Claus gift Jytte Evertsdatter Moltke. Jytte (dotter till Evert Moltke till Bavelse och Beate Rönnow) föddes cirka 1415. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Hövitsman på Skanderborg

Noteringar:

til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom H.), 1449 Ridder, 1452 Rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 Rigshofmester

Rosenkrantz, Erik Ottesen, --1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af Otte Nielsen Rosenkrantz (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer Rosenkrantz som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af ca. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstierne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan Rosenkrantz med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I's Død eller i omtrent 25 Aar. I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog Rosenkrantz en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i København; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. -- Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen Rosenkrantz, men faldt tilbage til Hr. E. Rosenkrantz, da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant). At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Rosenkrantz døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487.

Erik gift Sophie Henriksdatter Gyldenstierne till Boller. Sophie (dotter till Henrik Knudsen Gyldenstierne till Restrup och Anne Mogensdatter Munk (Bjelke) till Boller) föddes cirka 1430; dog 1477. [Familjeöversikt] [Familjediagram]