Familj/Make/Maka: Predbjörn Podebusk till Vosborg. Predbjörn (son till Claus Podebusk till Vosborg och Jytte Evertsdatter Moltke) föddes 1460 i Egholm, Danmark; dog den 11 Dec 1541 i Gammel Estrup, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

1. Ingeborg Predbjörnsdatter Podebusk dog cirka 1542 i Horsens, Danmark.

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Hövitsman på Skanderborg

Noteringar:

til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom H.), 1449 Ridder, 1452 Rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 Rigshofmester

Rosenkrantz, Erik Ottesen, --1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af Otte Nielsen Rosenkrantz (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer Rosenkrantz som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af ca. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstierne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan Rosenkrantz med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I's Død eller i omtrent 25 Aar. I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog Rosenkrantz en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i København; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. -- Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen Rosenkrantz, men faldt tilbage til Hr. E. Rosenkrantz, da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant). At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Rosenkrantz døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487.

Erik gift Sophie Henriksdatter Gyldenstierne till Boller. Sophie (dotter till Henrik Knudsen Gyldenstierne till Restrup och Anne Mogensdatter Munk (Bjelke) till Boller) föddes cirka 1430; dog 1477. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Hövitsman på Kalö

Otte gift Else Holgersdatter Krognos. Else (dotter till Holger Gregersen Krognos till Hejreholm och Vittskövle och Margrethe Aagesdatter Steeg) föddes cirka 1379 i Krapperup, Brunnby (M); dog cirka 1470 i Hornslet, Danmark; begravdes i Hornslet, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd

Noteringar:

Gyldenstierne, Henrik Knudsen, --1456, Rigsraad, skal allerede 1403 være bleven idømt en Bøde af 1000 Mark for et voldeligt Overfald paa en Provst i Thy. 1419 nævnes han som Lensmand paa Slottet Ørum i Thy; 1423-25 fulgte han Erik af Pommern paa dennes store Udenlandsrejse. Han kom tidlig ind i Rigsraadet, og da Christoffer af Bajern døde, var han Raadets ældste Medlem; som saadan har han formodentlig spillet en vigtig Rolle under de Forhandlinger, der førte til Christian I's Valg, men hverken herom eller om hans øvrige Deltagelse i Rigets Sager give Kilderne nærmere Oplysninger. Sikkert er det derimod, at H. K. var i Besiddelse af stor Godsrigdom, deriblandt Herregaarden Restrup, og at han yderligere forøgede den ved sit Giftermaal med Anne Mogensdatter Munk til Boller. Af Kronen fik han 1442 Byen Horsens i Pant, og 1451 forenede han dermed hele Bygholm Len, der siden et fuldt Aarhundrede som Pant var i hans Efterkommeres Eje. H. Gyldenstierne døde 1456, hans Enke, der kaldes «den overmodige», 1462.

Henrik gift Anne Mogensdatter Munk (Bjelke) till Boller. Anne (dotter till Mogens Pedersen Munk (Bjelke) till Boller och Kirsten Pedersdatter Thott) dog 1462. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Niels gift Anne Ottesdatter Bild. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

henregnes for det meste til slægten Skinkel, men findes ikke i DAA 1916.

Noteringar:

til Hejreholm (Færs H.?) og Vidskøfle, nævnes 1355, var 1363 Ridder, beseglede 1376 den skaanske Adels Fuldmagt til Kong Olufs Hylding og Kongens Haandfæstninger 1376-77, levede endnu 1381, skal være blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af Dronning Margrethe og forlehnet med Helsingborg Slot; efter Nogle havde Dronningen selv anstiftet Drabet, efter Andre lod hun Morderen henrette; maaske skete Drabet 1382 ved Tustrupsøs Indtagelse. Ægteskaberne angives i 1893 med Margrethe som 1. hustru, men if. rettelsen i 1942 må hun have været hustru nr. 2, hvilket medfører at Holger Holgersdatter må være af andet ægteskab, da hun er født efter faderens død.

Holger gift Margrethe Aagesdatter Steeg. Margrethe (dotter till Aage Steeg och Ingerd Stigsdatter Hak) dog (efter 1403). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

tillægges i Krognos-stamtavlen fra 1893 Skarsholm-Slægtens Vaaben, men ifølge nyere forskning er der sandsynligvis tale om en større misforståelse jfr.; fra side 111 til og med 125 Gods och bönder,från högmedeltid till nutid af Mats Olsson, Sten Skansjö, Kerstin Sundberg var enke 1401 og pantsatte da al sin Arv efter sin Datter Margrethe Holgersdatter til Axel Pedersen Brahe, forhøiede 1403 det Pant, Bispen af Roskilde havde af Hendes Moder, Fru Inger af Skjersø [3] Navn:følge DAA 1942 blot "Margrethe Åkesdatter".

Andra Händelser:

• Yrke: Väpnare, Dansk Riksråd

Knud gift Anne Christiernsdatter Vendelbo. Anne (dotter till Christiern Pedersen Vendelbo till Stövringgaard och Elline Nielsdatter Bugge till Nörre Vosborg) dog (före 1401). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riddare, Hövitsman på Aalborghus

Noteringar:

til Boller (Bjerge H.), nævnes 1394 som Væbner, blev 1397 Ridder ved Kroningsfestlighederne i Kalmar, 1401 Høvedsmand paa Aalborghus, men mistede s. A. Berritsholm og Fers Herred i Skaane som Dronningen indløste fra ham, nævnes i de flg. Aar atter og atter som Dronning Margrethes betroede Mand, havde til 1406 Galten Herred i Pant og fik da Livsbrev paa Bygholm og i Forlehning Kolding og Rosborg, beseglede 1409 som Rigsraad Forbundet med Dittermarskerne, sendtes 1410 sammen med Hr. Lyder Kabel en Hær ind i Sønderjylland, men faldt 18 Aug. s. A. i Slaget ved Sollerup; Dronning Margrethe beskyldtes siden for at have bemægtiget sig hans Bohave og Løsøre paa Bygholm og Boller, men det vidnedes, at hun havde givet det tilbage til hans Broder Hr. Stig Munk; g. m. Kirsten pedersdatter Thott, som efter Slægtebøgernes Beretning var ham tilsagt, men saa af Dronning Margrethe blev tvungen til at ægte Hr. Jep Mus Thott, hvem Mogens Munk derfor dræbte

Mogens gift Kirsten Pedersdatter Thott. [Familjeöversikt] [Familjediagram]