Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd

Noteringar:

Gyldenstierne, Henrik Knudsen, --1456, Rigsraad, skal allerede 1403 være bleven idømt en Bøde af 1000 Mark for et voldeligt Overfald paa en Provst i Thy. 1419 nævnes han som Lensmand paa Slottet Ørum i Thy; 1423-25 fulgte han Erik af Pommern paa dennes store Udenlandsrejse. Han kom tidlig ind i Rigsraadet, og da Christoffer af Bajern døde, var han Raadets ældste Medlem; som saadan har han formodentlig spillet en vigtig Rolle under de Forhandlinger, der førte til Christian I's Valg, men hverken herom eller om hans øvrige Deltagelse i Rigets Sager give Kilderne nærmere Oplysninger. Sikkert er det derimod, at H. K. var i Besiddelse af stor Godsrigdom, deriblandt Herregaarden Restrup, og at han yderligere forøgede den ved sit Giftermaal med Anne Mogensdatter Munk til Boller. Af Kronen fik han 1442 Byen Horsens i Pant, og 1451 forenede han dermed hele Bygholm Len, der siden et fuldt Aarhundrede som Pant var i hans Efterkommeres Eje. H. Gyldenstierne døde 1456, hans Enke, der kaldes «den overmodige», 1462.

Familj/Make/Maka: Anne Mogensdatter Munk (Bjelke) till Boller. Anne (dotter till Mogens Pedersen Munk (Bjelke) till Boller och Kirsten Pedersdatter Thott) dog 1462. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

1. Knud Henriksen Gyldenstierne till Restrup föddes 1420; dog 1467.
2. Ellen Henriksdatter Gyldenstierne dog (före 1472).
3. Sophie Henriksdatter Gyldenstierne till Boller föddes cirka 1430; dog 1477.

Andra Händelser:

• Yrke: Väpnare, Dansk Riksråd

Knud gift Anne Christiernsdatter Vendelbo. Anne (dotter till Christiern Pedersen Vendelbo till Stövringgaard och Elline Nielsdatter Bugge till Nörre Vosborg) dog (före 1401). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riddare

Noteringar:

Beseglede 1380 Kong Valdemars Håndfæstning, og var da Ridder, var 1368 blandt de Riddere og Væbnere der sluttede sig til Greverne Henrik og Claus' forbund mod Kong Valdemar, var 1369 forlover forPeder Ivrsen Lykke, forpligtigede sig 1373 overfor Kong Valdemar til at opbygge det Slot og Fæste (Ø. Han Herred), som var bleven afbrændt i sidste Oprørs- og Fejdetid. Beseglede 1377 Kong Olafs Haandfæstning. Var død 1388 da hans Enke, Fru Kirstine af Aagaard (de Ager) solgte alt sit Gods i V. Assels til Dueholm Kloster (Morsø S. Herred)

Niels gift Kirstine N till Agaard. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Marsk, Riksråd

Noteringar:

Købte 1363 af Peder Jensen dennes andel i Odsgaard i Middelsom H. Medbeseglede 1367 et af Hr. Peder Munk af Holbek udstedt skøde.Deltog 1369 - 70, som medlem af Kong Valdemars raad, i fredsforhandlingerne med Hansestæderne og var da Høvedsmand på Skanderborghus.Var 1373 medlover for Lydike Arildsen, da denne overdrog Kong Valdemar sin til Grenne Jensen pantsatte gård Diernæs i Hundborg H.Medbeseglede 1376 den af Kong Oluf udstedte haandfæstning og året efter den på Danehoffet i Nyborg vedtagne landefred, nævnes derefter 1381, da Mogens Jensen til ham afstod gård og Gods Trudsholm i Gjerlev H., for at skulle udløse ham og hans staldbrødre af det fangenskab, hvori de var, og beholde det indtil han var fyldetsgjort.Fremviste 1387 sine brevskaber på Trudsholm på landstinget i Viborg, hvor ingen gjorde indsigelse mod hans ret.Fik 1393 af Ingvar Petersen Tranekær i pant dennes Gods i Vinkel sogn (Fjends H.).Havde 1394 den befæstede borg Lundholm i Skagens landdistrikt inde, som han havde arvet efter sim Hustru Helene, deltog i fredsmødet på Lindholm og blev, efter at Erik af Pommern var blevet vlagt til Konge i 1396, af Dronning Margrethe valgt til Landshøvedsmand og "rettere" i Jylland og var da den ældste i Rigsrådet.Købte 1397 Brøndumgaard af Anders Globs Enke Lene.Forekommer sidste gang 1400 (16 Juli), da "Elnæ Bugges Datter, Hr. Christiern Wendelboes Efterleverske og Hans van Podebusk, Ridder, som en af Hr. Christierns Døtre til Husfrue havde, og Predbjørn Podebusk, Ridder, og Axel Jakobsen, som Hr. Christierns to Døtre nu til hustruer havde," antvordede Dronning Margrethe Gaarden Karthorp, som de tilligemed Aalborg havde i pant af Kong Valdemar. S.A. (29 Aug.) medbeseglede hun (Dn. Elena relicta Dn. Vendelbo) det af Hr. Johan Skarpenberg til Hr. Predbjørn Podebusk udstedte afkaldsbrev på den førstnævntes Gods i Utterslev i Lolland. Støvringgaard. Nævnes allerede i 1319, da den ejedes af Palne Jensen, som førte Lille-Juul'ernes Våben.

Christiern gift Elline Nielsdatter Bugge till Nörre Vosborg. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Dansk Riksmarsk

Noteringar:

besegler 1328 til Vitterlighed med Broderen Jep Nielsen af Eskjær det paa Viborg Landsthing af Eskild Jensen (Udsøn) til Hr. Niels Brok udstedte Godsskøde og beseglede da begge med de Gyldenstierners Vaaben; denne Erik Nielsen maa ikke sammenblandes med Erik Nielsen Markalk, som 1340 ejede Gods i Horns Herred (Høgholt og Bjørnholt) og var en Banner, der angives at være faldet 1345; forekommer derimod 1345 i Kong Valdemars Forpligt af 6. Jan. og 16. - 17 Jan. til Vitterlighed sammen med sin Svigerfader Peder Vendelbo, var 1345 Medlover for Kong Valdemar ved det af denne udstedte Afstaaelsesbrev paa Skaane, Halland og Bleking samt 1344 Medlover for Forliget mellem Kongen og Greverne Henrik og Claus; afløste vel Erik Nielsen Banner som Marsk og betegnes i hvert fald saadan 1347 ved Arvedelingen efter Drosten Peder Vendelbo, atter 1349 til Vitterlighed og endnu 1353 ved Forliget mellem Kong Valdemar og Greverne Henrik og Claus ved Vinninge Aa, men betegnes 1355 som fhv. Marskal, og Ridder (her første Gang), da han bevidner at have skødet til Kong Valdemar sin Gaard i Ø. Velling; havde da Han Herred og Næsbofjerding til Len af Kongen, erhvervede en stor Del Gods i den Hensigt at lægge det under sin Gaard Aagaard, beseglede 1360 Recessen i kalundborg , nævnes endnu 1378 som Ridder Erik Nielsen til Vitterlighed med Otte Snafs.

Erik gift Cecilie Pedersdatter Vendelbo. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Marsk, kungens Drost

Noteringar:

Var fra først af ligesom Saxe Pedersen i Christoffer II's tjeneste.Var 1317 dennes Marskal, udsendtes mod sin oprørske embedsforgænger Ludvig Albertsen (Eberstein), der havde sat sig fast på Hammershus, som det i 1325 lykkedes Peder Vendelbo at indtage, men da Kongen året efter blev fordrevet, mistede han sit embede og gik over til Kong Valdemar.Var i 1328 ("Hr. Pæther Wendelbo fordum Danerkongens Marskalk") dennes råd, da han d.A. fik tildømt en gård Kragelund (Vindblæs S.), en Gård i Haderup og Aamølle (Gjerlev H.), blev ved Kong Christoffers tilbagevenden i 1329 dennes Drost.Var 1333 på Viborg Ting, blev efter at Valdemar Atterdag havde grundet Kongedømmet, Drost hos ham.Nævnes 1341 (17 Jan.) som sådan ("Petrus dictus Wændelbo dapifer") betegnes som "quondam regis Danorum dapifer", men vedblev at indtage en høj og betroet stilling hos Kongen.Fik 1343 af Andreas Pedersen af Grandeslef tilskødet Karæthorp og Karæthorp Fang (Korrup) i Hellum H., pantsatte s.A. halvdelen af Gjern Herred til Iven Rostrup.Betegnes 1344 af Kongen som "justitiarius noster".Pantsatte 1345 (17 Juni), da han nævnes sidste gang, sin gård i "Langhgu" til Jens Aagesen ; hans arvinger nævnes 1346 (25 April).I 1347 (25 Marts) erklærer hans enke Arine, hendes søn Peder (Petrus Pætherfz dictus Wendelbo) og Niels Eriksen (Saltensee) af Linde, at ville holde Væbneren Mikkel Perdersøn skadesløs for det tab, der måtte ramme ham for den forpligtelse,han har indgået sammen med dem overfor den danske Konges Drost Erik Nielsøn (Gyldenstierne) og Peder Povlsøn, nemlig at alt gods i Middelsom Herred, Grensten Sogn, som tilfaldt de førstnævnte tilligemed Hr. Peder Vendelbos øvrige arvinger skal overgå til Niels Eriksen som arv fra Hustruen efter dennes fader Hr. Peder Vendelbo. Ligeledes skal Mikkel Pedersen holdes skadesløs for den forpligtelse, han har indgået, at alt gods i Fjends Herred, som tilfaldt alle Peder Vendelbos arvinger, skal overgå til Peder Povlsen som arv fra hustruen efter dennes fader Hr. Peder Vendelbo. Endelig bestemmes det, at Bo Falk og Ludvig Albertsen (Eberstein) skal have del i Borgen Skjerne, og at denne ikke må afhændes til nogen uden de nævnte Erik Nielsens og Peder Pedersens samtykke, men at den med jordtilliggende skal overgå til sidst anførte og hans 4 kødelige brødre.

Noteringar:

Niels Bugge (*omkring 1300, † 1359) hørte til de jyske stormænd, som kom til magt ved at slutte sig til grev Gert. Han opnåede store rigdomme og ejede flere hovedgårde, af hvilke Nørre Vosborg tæt ved Storåens udløb i Nissum-fjord, skal have været hans fædrenegård. I folkevisen om Niels Ebbesen nævnes Bugge blandt dem, der havde opsagt den holstenske greve troskab - men noget sikkert vides der ikke om hans holdning i denne tid. 1345 erhvervede han Hald Hovedgård, der siden var hans hovedsæde. Han hørte til Valdemar Atterdags råd og deltog i kongens krigstog til Mecklenburg og Brandenburg 1349-50, men faldt snart efter fra, ligesom de andre jyder misfornøjet med Valdemars strenge regimente. I 1351 deltog han i opstanden mod kongen i forbund med de holstenske grever og hertug Valdemar af Sønderjylland, men da forliget blev sluttet 1353 ved Vindinge Å, blev han optaget deri. 1355 var han et virksomt medlem af det kongelige Retterting, der blev afholdt rundt om i Jylland, men i de følgende år kom jydernes misfornøjelse atter til udbrud, og Bugge hørte til deres hovedledere. I slutningen af 1358 skulle der finde en forligsforhandling sted, mæglet af kongens søn Christoffer og et par bisper. Med frit lejde drog Bugge til Sjælland, ledsaget af Ove Stigsen og Peder Andersen. I Slagelse mødtes de med Valdemar, hvis krav dog var uacceptabelt, hvorfor jyderne et par dage før jul tog forbitrede af sted. På hjemrejsen blev alle tre adelsmænd myrdet i Middelfart. Dette drab er besunget i en folkevise, der har al sympati for Bugges:Herre Christ give de Medelfarer Skam, de vog Hr. Bugge, den velbyrdige MandKongen blev opfattet som den, der stod bag drabet, men han fralagde sig al ansvar. Bugges efterkommere sank ved et ufrit ægteskab ned i bondestanden. Hans gård Hald blev købt af Valdemar og af Dronning Margrete 1. skænket til Viborg bisp.Niels Bugge var gift to gange. Hans første hustru, Lisbeth Palnesdatter Juul, var datter af marsken Palne Jonsen Juul og Elne Nielsdatter Lendi af Troldorp. Anden gang blev han gift med Ingeborg Vendelbo. I sit første ægteskab fik han døtrene Kirsten og Ellen, som blev gift med hhv. Niels og Christiern Vendelbo, samt sønnerne Niels og Mikkel. I sit andet ægteskab fik han sønnen Knud samt datteren Lisbet, gift med Gotskalk Skarpenberg.

Niels gift N Pallesdatter Juul till Stövringgaard. N (dotter till Palle Jensen Juul till Stövring och Helena Nielsdatter Kaas af Sparre) dog (före 1337). [Familjeöversikt] [Familjediagram]