Andra Händelser:

• Yrke: Landsdomare i Skåne

Noteringar:

kom 1587 paa Sorø, 1598 paa Høiskolen i Herborn, 1602-06 Kancellijunker i Danske Kancelli, havde 1618-25 Helne Kirke og 1619-25 Froste Herred i Forlehning, eiede 1624 et Jernværk ved Biersgaard, 1624-26 Landsdommer i Skaane, 1631 ved Dronning Sophies Begravelse, 1636 ved Corfitz Ulfeldts Bryllup, fik 1643 tildømt Vosnæsgaard, boede 1647 paa Tyrestrup, 1648 ved Kroningen.

Familj/Make/Maka: Margrete Albertsdatter Friis till Rugballegaard. Margrete (dotter till Albert Friis och Ingeborg Christoffersdatter Gyldenstierne) föddes cirka 1589 i Haraldskjaer, Vejle, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

1. Helle Laxmandsdatter Gyldenstierne föddes cirka 1614 i Danmark.

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd

Noteringar:

Bjersgård bebyggdes i mitten av 1500-talet av riksrådetMogens Gyldenstierne med tvenne mitt emot varandra liggande korsvirkeshus på holmen i den lilla sjön. Dessa byggnader revs på 1850-talet, och på samma plats uppfördefriherre Eric Gyllenstierna den nuvarande huvudbyggnaden av sten i två våningar i italiensk villastil. Den omges avstor vacker park.

Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad, Søn af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (d. 1517), tjente først Kong Hans som Smaadreng, senere Kongens Svigersøn, Markgreven af Brandenborg, og derpaa Hertugen af Württemberg. Under Otte Krumpens Tog til Sverige 1520 førte han Rigsbanneret; i det blodige Langfredagsslag ved Upsala blev han haardt saaret, men reddet af den unge Peder Skram og fik Ridderslaget af Kong Christians egen Haand ved Kroningen i Stockholm. Kort efter rejste han udenlands, besøgte det hellige Land, hvor han efter Tidens Skik badede sig i Jordans Vande, og blev slaaet til "Ridder af den hellige Grav". Dels paa Hen-, dels paa Tilbagevejen besøgte han Cypern, Kreta og Rhodus, og da denne Ø netop paa denne Tid (No v. 1522) fratoges Johanniterridderne af Sultan Suleiman II, er det vel ikke helt usandsynligt, at M. Gyldenstjerne har deltaget i denne berømte Kamp.

Mogens gift Helle Ebbesdatter Ulfeldt. Helle (dotter till Ebbe Knudsen Ulfeldt till Svenstorp och Lene Holgersdatter Ulfstand till Svenstorp) föddes cirka 1560; dog den 20 Aug 1608 i Biersgaard, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd

Noteringar:

Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad, Søn af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (d. 1517), tjente først Kong Hans som Smaadreng, senere Kongens Svigersøn, Markgreven af Brandenborg, og derpaa Hertugen af Württemberg. Under Otte Krumpens Tog til Sverige 1520 førte han Rigsbanneret; i det blodige Langfredagsslag ved Upsala blev han haardt saaret, men reddet af den unge Peder Skram og fik Ridderslaget af Kong Christians egen Haand ved Kroningen i Stockholm. Kort efter rejste han udenlands, besøgte det hellige Land, hvor han efter Tidens Skik badede sig i Jordans Vande, og blev slaaet til "Ridder af den hellige Grav". Dels paa Hen-, dels paa Tilbagevejen besøgte han Cypern, Kreta og Rhodus, og da denne Ø netop paa denne Tid (No v. 1522) fratoges Johanniterridderne af Sultan Suleiman II, er det vel ikke helt usandsynligt, at M. Gyldenstjerne har deltaget i denne berømte Kamp.

Mogens gift Anne Mouridsdatter Sparre till Svaneholm. Anne (dotter till Mourids Jepsen Sparre till Svaneholm och Bjärsgård och Karin Pedersdatter Höeg (Banner)) föddes cirka 1510; dog den 1 Aug 1564 i Skurup (M). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Länsman på Lyckå

Noteringar:

Ulfeldt, Ebbe, --1560, til Svendstrup (Svenstorp i Skaane), Rigsraad, var Broder til Corfits Ulfeldt (d. 1563). Han blev 1546 Lensmand paa Lykaa, som han Aaret efter fik i Pant. Han opførte her «et fast Hus» og beholdt dette Len til sin Død, fra 1559 tillige med Aahus. Ellers nævnes han 1548 i Prins Frederiks Følge paa Norgesrejsen og senest fra 1550 som Rigsraad, 1. Avg. 1547 ægtede han paa Hikkeberg Lene Holgersdatter Ulfstand, der døde 1564 i Mølleberg. Selv døde E. Ulfeldt 20. April 1560 paa Aahus Bispegaard.

Ebbe gift Lene Holgersdatter Ulfstand till Svenstorp. Lene (dotter till Holger Gregersen Ulfstand till Skabersjö och Häckeberga och Helle Nielsdatter Haak till Häckeberga) dog cirka 1564 i Igelösa (M). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Länsman på Bygholm

Noteringar:

Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, --1517, Rigsraad, til Restrup og Iversnæs, Søn af Knud Henriksen (d. 1467), Lensmand paa Bygholm, som han fik i Pant efter Faderen, og fra 1492 tillige paa Tørning i Nordslesvig, ledsagede 1486 Kong Hans til Norge, var 1488 Rigsraad og Ridder og deltog i den følgende Tid hyppig i Togene mod Sverige, hvor han især skal have udmærket sig i Slaget ved Rødebro 1497. I Aaret 1505 deltog han som Rigsraad i den store Kalmardom, hvorved den svenske Adels Godser i Danmark konfiskeredes. Aaret efter tilskjødede Kong Hans ham derfor al den Arvelod i Gammel Estrup, Frøberg,Vemmetofte, Barsebæk og Hammer Hovedgaarde, som kunde tilfalde Fru Margrethe Brock og hendes Ægtefælle, den svenske Niels Clausen (Sparre), efter hendes Fader, Hr. Lave B.; i Aaret 1540 blev dette Gods dog tilbagegivet mod Erstatning af Kronen til H. G.s Arvinger. H. G. deltog endnu i Christian II's Tid i forskjellige Rigsraadsmøder og døde paa Iversnæs (Wedellsborg) 14. Nov. 1517. Han begravedes i St. Hans Kloster i Odense, hvortil han som from Katholik havde skjænket betydeligt Gods saa vel som til andre Kirker. Han havde ogsaa, formodentlig i sin Ungdom, gjort en Rejse til det hellige Land. Senere inddroge hans Sønner det af H. G. og hans Forfædre til Kirker og Klostre skjænkede Messegods og skiftede det mellem sig, til stor Ærgrelse for Bille-Slægten, der ogsaa havde Del i dette Messegods, men som endnu efter 1536 haabede, at «den gamle Skikkelse paa Kirker og Klostre, Guds Lære og Tjeneste herefter igjen maatte opkomme». -- I sit Ægteskab med Karen Bille, Datter af Bent B. til Søholm, skal H. G. have haft 22 Børn, hvoraf dog mange døde i en ung Alder. I Aaret 1530 foretoges en foreløbig Deling mellem Sønnerne Knud, Biskop i Odense, Mogens, Jørgen, Otte, Christoffer, Gabriel og Datteren Margrethe,der senere ægtede Erik Banner (I, 514). Iversnæs saa vel som Bygholm-Pantet forblev dog uskiftet hos Fru Karen Bille, der først døde 8. April 1540.

Henrik gift Karen Bentsdatter Bille. Karen (dotter till Bent Torbernsen Bille till Söholm och Egede och Ermegard Eggertsdatter Frille till Sandholt) föddes cirka 1465; dog 1540. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Länsman på Laholm

Noteringar:

Mourids Jepsen Sparre residerade på den gamla Skurups gård, som han övertagit efter sin bror Oluf Jepsen, i sin tur efterträdare till Jep Tulesen. Liksom många andra av sin tids skånska herremän låg Mourids Jepsen i fejd med den mäktige ärkebiskopen i Lund, Birger Gunnersen. Riddar Mourids, som var hövitsman på Köpenhamns slott och riksråd, hade av kungen fått Lindholmen och Laholms slott i pant och Birridsholm i Färs härad som län. För att bättre kunna försvara sin egendom flyttade riddar Mourids 1530 fädernegården Skurup till den nya platsen vid Svansjöns strand. Han hade redan 1527 av kung Frederik I erhållit ett gåvobrev på att få behålla allt byggnadsmaterial från den av kungen beordrade rivningen av Birridsholm. Mourids Jepsen dog 1534 och lämnade Svaneholm i arv till sonen Jacob och dottern Anne, gift med riksrådet Mogens Gyldenstierne.

Mourids gift Karin Pedersdatter Höeg (Banner). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

til Kogsbølle (vel 1501): 1505 og 1507 til Vitterlighed med Moderen, 1509 Hofsinde hos Kongen, 1521 Vidne ved Skiftet efter Christopher Qvitzow, 1524 til Vitterlighed med Niels Bild og 1525 ved et Mageskifte med Henning Valkendorf og Laurids Skinkel, fik 1530 af Biskop Joakim Rønnow Gjorslev Slot i Forlening, forseglede Recessen 1536, var 1539 til Stede paa et Landemode i Odense.

Knud gift Anne Eriksdatter Hardenberg. Anne (dotter till Erik Hardenberg till Kjeldkjaer och Hvedholm och Anne Corfitzdatter Rönnow till Faareveile) dog 1566; begravdes i Vindinge, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

holdt 1563 Skifte med sine børn; fik selv Birgitte Gaard i Gøinge H., og Krogsbølle paa Livstid.

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Hövitsman på Varberg, Landsdomare i Skåne

Noteringar:

Kallad "Rige Holger" på grund av sitt stora godsinnehav, och därmed övergick gården i denna mäktiga släkts ägo. Holger Ulfstand var krigare och diplomat och användes ofta i förhandlingar med svenskarna. År 1530 lät han på Häckeberga uppföra en ny borg i renässansstil. Enligt traditionen skall den ha varit mycket ståtlig och ha haft inte mindre än sju spirkrönta torn, men förmodligen har byggnaden inte varit märkligare än många andra samtida skånska slott.Lär ha vallfärdat till Jerusalem.-1542, Rigsraad, til Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup ogSkabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalteBroder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellemdisse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han værefødt mellem 1480-90. Han nævnes allerede 1513 som Besidderaf Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medensSkabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl.Hofsinde, og i Aarene 1518-19 foretog han i Forening med JohanOxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrim sr ej se over Tyskland og Venedig til det hellige Land. Man har en Beskrivelse af Rejsen ogser heraf, hvor stærkt optagne de to Adelsmænd vare af alle de«Jærtegn», de hørte om i det hellige Land; H. G. synes ogsaalige til sin Død, eller i alt Fald til 1536, at have holdt fast vedden katholske Tro. Efter Hjemkomsten forlenedes han, der allerededa var Ridder, 1520 med Varberg Klippefæstning i Halland, somhan beholdt til 1522, og med Laholm Slot, som han beholdt ligetil sin Død. Da der til hvert af disse Slotte laa 4 Herreder,indtog H. G. saaledes en betydelig Stilling i denne Del af Landet.Omtrent samtidig ægtede han den rige Predbjørn Podebusks DatterAnna; men hun døde allerede 1521 paa Varberg, hvorefter hannæste Aar ægtede Helle Hack, Datter af den af Anders Billeihjelslagne Rigsraad Niels Hack (VI, 442) til Hikkeberg. Dettestore Herresæde kom saaledes i hans Besiddelse, ligesom hanogsaa fik Del i Slægtens Adgang til de store Bøder, Anders Billeførst i Aaret 1534 fik af betalt.Efter Christian II's Flugt hyldede H. G. ligesom den øvrigeSkaanske Adel Frederik I, blev optaget i Rigsraadet og var en afHovedførerne under Malmøs Belejring. Under et heftigt Udfald afBorgerne blev Adelen imidlertid slaaet og trak sig tilbage til H. G.sEjendom Skabersø; men her bleve de en Nat pludselig overfaldneaf Malmøboerne og undkom kun med Nød og næppe, Skabersøblev afbrændt (18. Sept. 1523). Mod Slutningen af Aaret blev H. G.tillige med Aage Brahe sendt til Sverige for at bevæge Kong Gustavtil et Rigsmøde til Udjævnelse af de mange Tvistepunkter, derstod Rigerne imellem. Da dette Møde endelig i Avg. 1524 komi Stand paa dansk Grund, i Malmø, var H. G. en af deRigsraader, der fra dansk Side stilledes som Gisler til Sikkerhed forKong Gustav. Under Søren Norbys Bonderejsning i 1525 sigesdet, at alle Adelsborgene bleve brændte med Undtagelse afHikkeberg; Skabersø er vel saa atter blevet opbrændt. At H. G. deltog ide store Slag ved Lund og Bunketofte Lund, maa anses for enSelvfølge. Efter Landskrones Overgivelse var H. G, en af de Rigsraader,der bleve sendte til Gulland med Søren Norby for at bevægeBesætningen paa Visborg til at overgive Borgen til Kong Frederik, ogdeltog saaledes i de mislige Forhandlinger, af hvis Ærlighed SørenNorby giver en saa mørk Skildring, men som endelig førte tilMaalet. Ogsaa i de følgende Aar blev H. G., der som Følge afForordningen af Dec. 1526 ligesom sine Slægtninge efter ÆttensSkjoldmærke havde antaget Navnet Ulfstand, anvendt som Sendemand til Kong Gustav i Anledning af de mange Tvistepunkter,der stadig vare med denne Konge angaaende Gulland, Vigen,Forholdene i Norge osv., og deltog i de store Rigsmøder i Ny Lødese(1528) og i Varberg (1530).Som Lensmand paa Laholm var H. U. ogsaa blevet forlenetmed Halmstad By og Herred. Da Reformationen kom tilHalmstad, tog H. U. og Fru Helle Hack sig saa godt de kunde af debetrængte Graabrødre, men kunde ikke hindre, at disse i Maj 1531bleve udjagne. «Dette Lutheri spreder sig ganske saare her iRiget; Gud raade det vel, hvad Ende det vil tage,» skrive hanog hans Broder Truid netop i disse Dage til deres Fætter EskeBille. S. A. var H. U. en af de Raader, der bleve beskikkede tilat sørge for Lov og Ret i Skaane Bispedømme, og denne Stillingindtog han ogsaa efter Frederik I's Død, og da Grevefejdenudbrød. Under denne maatte han ligesom den øvrige SkaanskeAdel i Begyndelsen slutte sig til Grev Christoffer og var en afHovedførerne for den Skaanske Adel; men da Svenskerne nærmedesig for at bekæmpe Lybekkerne og Grev Christoffer, gik han medden øvrige Adel over til dem og deltog i Slaget ved Helsingborg(Jan. 1535) og senere i Belejringen af Landskrone og Malmø. EfterMalmøs Overgivelse deltog han i Maj-Juni 1536 atter tillige medAxel Urup i en af disse mindre behagelige Sendelser til KongGustav i Stockholm, denne Gang nærmest for at dæmpe KongensVrede over, at Christian III paa egen Haand havde sluttet Fredmed Lybekkerne i Hamborg. Ogsaa efter 1536 indtog han enbetydelig Stilling blandt de Skaanske Rigsraader. Han blev strax1536 en af de Raader, til hvem Landets Styrelse overdroges somkongl. Statholdere og Høvedsmænd. I Maj 1540 sendtes han tilligemed Antonius Bryske til Kong Gustav for at aftale et Møde tilBilæggelse af Stridighederne mellem Danmark og Sverige og deltogderefter i Forhandlingerne i Kalmar Okt.-Nov. s. A. Aaret eftervar han en af de danske Kommissærer ved et Møde i Lødese iMarts-April, hvor Kong Christian III's Gjæld til Kong Gustavblev betalt, og hen paa Sommeren ved Forhandlingerne iBrømsebro, der førte til den endelige Fred mellem Rigerne. 1542 varhan en af Anførerne for de Tropper, der under Dackefejdensendtes Kong Gustav til Hjælp. Han døde i Kjøbenhavn 16. Dec. s. A.-- Fru Helle Hack overlevede ham til Januar 1550.

Holger Ulfstand var krigare och diplomat och användes ofta i förhandlingar med svenskarna. År 1530 lät han på Häckeberga uppföra en ny borg i renässansstil. Enligt traditionen skall den ha varit mycket ståtlig och ha haft inte mindre än sju spirkrönta torn, men förmodligen har byggnaden inte varit märkligare än många andra samtida skånska slott.

Holger gift Helle Nielsdatter Haak till Häckeberga. Helle (dotter till Niels Mogensen Haak till Häckeberga och Tale Hansdatter Brostrup) föddes cirka 1508; dog den 28 Jan 1550. [Familjeöversikt] [Familjediagram]