Bo Lindkvist Hemsida

til Tange, - var 1447 ridder og afstod da m. sine brødre deres andel i Gudumlund til Viborg bispestol, blev under Elfborgs belejring såret af en pil i hovedet, begav sig til København, anordnede sjælemesser og sit gravsted, lod så pilen trække ud og døde deraf.

Familj/Make/Maka: Ide Nielsdatter Banner. Ide (dotter till Niels Eriksen Banner till Vinstrup och Asdal och Johanne Andersdatter Panter) dog (efter 1452). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Barn:

8. Tale Nielsdatter Rosencrantz

Generation: 4

Erik Ottesen Rosencrantz till Björnholm

(3.Otte³, 2.Niels², 1.Jens¹) föddes cirka 1427; dog den 7 Jan 1503; begravdes i Mariager Kloster, Danmark.

Andra Händelser:

Yrke: Riksråd, Hövitsman på Skanderborg

Noteringar:

til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom H.), 1449 Ridder, 1452 Rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 Rigshofmester

Rosenkrantz, Erik Ottesen, --1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af Otte Nielsen Rosenkrantz (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer Rosenkrantz som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af ca. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstierne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan Rosenkrantz med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I's Død eller i omtrent 25 Aar. I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog Rosenkrantz en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i København; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. -- Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen Rosenkrantz, men faldt tilbage til Hr. E. Rosenkrantz, da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant). At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Rosenkrantz døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487.

Familj/Make/Maka: Sophie Henriksdatter Gyldenstierne till Boller. Sophie (dotter till Henrik Knudsen Gyldenstierne till Restrup och Anne Mogensdatter Munk (Bjelke) till Boller) föddes cirka 1430; dog 1477. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Barn:

9. Holger Eriksen Rosencrantz till Björnholm och Boller dog cirka 1496.
10. Vibeke Eriksdatter Rosencrantz till Bidstrup föddes 1460 i Bidstrup, Danmark; dog 1506; begravdes i Korsbrödre Kloster, Danmark.

Anne Muus (af Steenalt)

(4.Mette³, 2.Niels², 1.Jens¹) dog cirka 1492 i Steenalt, Jylland, Danmark.

Familj/Make/Maka: Anders Jachimsen Björn (till Voergaard). Anders (son till Jachim Björnsen Björn och Margrethe Andersdatter Hvide (af Jylland)) föddes cirka 1406; dog cirka 1492. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Barn:

11. Inger Andersdatter Björn dog (efter 1543).

Tale Nielsdatter Rosencrantz

(5.Niels³, 2.Niels², 1.Jens¹)

Familj/Make/Maka: Bertel Tinhuus (Skinkel). Bertel (son till Esbern Tinhuus (Skinkel)) dog (före 1485). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Barn:

12. Mette Bertilsdatter Tinhuus (Skinkel) dog (efter 1500).