Familj/Make/Maka: Albert Olufsen Glob (Due) till Vellumgaard. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

1. Sophie Albertsdatter Glob föddes mellan 1510 och 1515 i Vellumgaard, Danmark.

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd och Hövitsman på Skanderborg

Holger gift Anne Henriksdatter Meinstorp. Anne (dotter till Henrik Ottesen Meinstorp och Margrethe Christiernsdatter Daa) föddes cirka 1475; dog den 20 Jan 1535. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

Beholdt Sneslev Hovedgaard i Forlehning af St. Agnethe Kloster, fik ca. 1503 Høistrup i Pant, Hofmesterinde hos Dronningerne Christine og Elisabeth og siden hos Dronning Sophie, 1534 af Gvev Christoffer forlehnet med Sæbygaard, dræbt 20 Jan. 1535 paa Sjællands Landthing.

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Hövitsman på Skanderborg

Noteringar:

til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom H.), 1449 Ridder, 1452 Rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 Rigshofmester

Rosenkrantz, Erik Ottesen, --1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af Otte Nielsen Rosenkrantz (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer Rosenkrantz som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af ca. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstierne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan Rosenkrantz med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I's Død eller i omtrent 25 Aar. I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog Rosenkrantz en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i København; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. -- Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen Rosenkrantz, men faldt tilbage til Hr. E. Rosenkrantz, da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant). At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Rosenkrantz døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487.

Erik gift Sophie Henriksdatter Gyldenstierne till Boller. Sophie (dotter till Henrik Knudsen Gyldenstierne till Restrup och Anne Mogensdatter Munk (Bjelke) till Boller) föddes cirka 1430; dog 1477. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riddare, Landsdomare i Själland, Hövitsman på Korsör

Henrik gift Margrethe Christiernsdatter Daa. Margrethe (dotter till Christiern Daa och N Rantzau) dog (efter 1497); begravdes i Ringsted, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd, Hövitsman på Kalö

Otte gift Else Holgersdatter Krognos. Else (dotter till Holger Gregersen Krognos till Hejreholm och Vittskövle och Margrethe Aagesdatter Steeg) föddes cirka 1379 i Krapperup, Brunnby (M); dog cirka 1470 i Hornslet, Danmark; begravdes i Hornslet, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Riksråd

Noteringar:

Gyldenstierne, Henrik Knudsen, --1456, Rigsraad, skal allerede 1403 være bleven idømt en Bøde af 1000 Mark for et voldeligt Overfald paa en Provst i Thy. 1419 nævnes han som Lensmand paa Slottet Ørum i Thy; 1423-25 fulgte han Erik af Pommern paa dennes store Udenlandsrejse. Han kom tidlig ind i Rigsraadet, og da Christoffer af Bajern døde, var han Raadets ældste Medlem; som saadan har han formodentlig spillet en vigtig Rolle under de Forhandlinger, der førte til Christian I's Valg, men hverken herom eller om hans øvrige Deltagelse i Rigets Sager give Kilderne nærmere Oplysninger. Sikkert er det derimod, at H. K. var i Besiddelse af stor Godsrigdom, deriblandt Herregaarden Restrup, og at han yderligere forøgede den ved sit Giftermaal med Anne Mogensdatter Munk til Boller. Af Kronen fik han 1442 Byen Horsens i Pant, og 1451 forenede han dermed hele Bygholm Len, der siden et fuldt Aarhundrede som Pant var i hans Efterkommeres Eje. H. Gyldenstierne døde 1456, hans Enke, der kaldes «den overmodige», 1462.

Henrik gift Anne Mogensdatter Munk (Bjelke) till Boller. Anne (dotter till Mogens Pedersen Munk (Bjelke) till Boller och Kirsten Pedersdatter Thott) dog 1462. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Otte gift Iliane Hansdatter Rantzow. Iliane dog (efter 1438). [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Andra Händelser:

• Yrke: Landsdomare på Själland och Länsman på Kalundborg

Noteringar:

nævnes 1439 sammen med Broderen Palle, siges i en gammel Slægtebog at være dragen til Danmark med sin Broder (Wulf!) paa grund af Uenighed med Hertugen "udi Lante Holsten" og at være bleven Landsdommer i sjælland og Lehnsmand paa Kalundborg, var 1443 bosat paa Laaland og udstedte da med flere et Vidne af Laalands Landsthing, har 1446 beseglet de saakaldte "Laalands Vilkaar".

Christiern gift N Rantzau. [Familjeöversikt] [Familjediagram]