Noteringar |
- Er nævnt som Jakob Olufsen Lunge til Højstrup, Rygård samt hovedgård i Skovsøog Valby, og nævnes som død den 29. Juni 1387. Han var gift første gang med Maren Myndel til Nielstrup og Asserstrup, anden gang med Elsebe Sandberg og tredje gang med Mette Limbek, der var enke efter Niels Hak. Jakob Olufsen Lunge var 1343 forlover for kong Valdemar ved forliget i Helsingborg og var vist nok ridder 1351. Han var kongens høvedsmand på Als, men 1359 blev han fængslet som mistænkt for delagtighed i jydernes oprør. Omkring 1362 nævnes han som høvedsmand på Helsingborg, og 1371 havde han St. Clare klosters gods i Ølby i leje. Han mistede 1376 Kalundborg len og 1377 Holbæk slot, som han havde haft i pant, men dog fortsat fik i forlening. Han havde da også Trudsholm i Jylland og St. Clare klosters gods på Møn. I 1381 havde han samme klosters gods i Bårse herred. Jakob Olufsen Lunge solgte Hegnet m.m. gods til fru Elene af Bjernede.
|